h

Zonen

Zonen omfattede ved lanceringen i oktober Københavns og Frederiksberg kommune. Vi har siden oplevet stor efterspørgsel på også at kunne køre til og fra Gentofte kommune. Pr. 1/12 2016 er hele Gentofte kommune derfor inkluderet i Zonen.

Når du er inden for Zonen, kan du frit starte og afslutte din tur på offentlig vej og Hotspots. Hotspots er steder, hvor du frit kan parkere Din Bybil i udvalgte parkeringshuse og hos en række samarbejdspartnere. Disse er alle synlige i din app, som du kan downloade i App Store og Google Play.

Du kan også sagtens køre udenfor Zonen. Du skal blot være opmærksom på, at du fortsat vil skulle betale minutprisen også selvom bilen holder parkeret, og at turen først kan afsluttes når du er tilbage i Zonen. Din Bybil vil selv fortælle dig, når du forlader og er tilbage indenfor Zonens grænser og kan afslutte din tur.

Udover den faste Zone er der også områder, hvor brugerne har mulighed for at afslutte deres tur. Som bruger af Din Bybil kan du for eksempel tage en Bybil til DTU i Lyngby. Som bruger af Din Bybil kan du også, mod et mindre gebyr på 29 kr., køre til og fra Kastrup Lufthavn, hvor du let kan parkere Bybilen i P7. Hermed slipper du for at tænke på betaling for parkering, når du er ude at rejse.

Zonen følger med enkelte undtagelser kommunegrænserne meget præcist, men der er nogle undtagelser. Det er fx muligt at starte og slutte din tur i området Mørkhøj i Gladsaxe Kommune.

Vi forsøger hele tiden at lytte til, hvad du som bruger eller interesseret har at sige – så vi hele tiden kan forbedre mobiliteten i København til det grønnere og simplere. Derfor kan du altid kommentere, skrive eller ringe, med forslag til, hvordan du kan få større glæde af alle dine Bybiler.

GreenMobility ønsker hele tiden at gøre transport lettere for vores brugere. Derfor vil der også med tiden komme flere udvidelser af Zonen, alt efter hvor behovet for brugerne ligger.

God tur!

1 Kommentar - Skriv kommentar - Vis/skjul kommentare