Parker i Aarhus Lufthavn ✈️
Nu kan du køre til Aarhus Lufthavn i en GreenMobility elbil og nemt parkere på vores nye Hotspot med p-pladser, der er reserveret til GreenMobilitys brugere. Du slipper for dyre taxaturer og sparer CO2 ved at tage elbilen frem for benzin- eller dieselbilen.
Parker nemt en GreenMobility bil i Aarhus Lufthavn. På Hotspottet i Aarhus Lufthavn er der to reserverede p-pladser med ladestandere til GreenMobilitys elbiler. Tag f.eks. en elbil fra Aarhus centrum til lufthavnen, når du skal ud at rejse. Du behøver ikke at tænke på, at bilen skal retur til Aarhus igen. Du lader den blot stå på p-pladsen – til gavn for den næste bruger eller for dig selv, når du lander igen.
Læs også: GreenMobility åbner for parkering i Billund Lufthavn
P-pladserne i Aarhus Lufthavn er markeret med GreenMobility-skilte. Når du ankommer, kan du frit parkere på pladserne. Husk at sætte bilen til opladning, så den er klar til den næste bruger. Er alle pladserne optaget, kan du frit parkere på nærmeste ledige ikke-reserveret p-plads.
På Hotspottet koster det 200 kr. at starte eller afslutte en tur.
Nemmere til både Billund og Aarhus Lufthavn
For nylig offentliggjorde GreenMobility nyheden om et nyt Hotspot i Billund Lufthavn. Med muligheden for at man nu også kan parkere en elbil i Aarhus Lufthavn, gør GreenMobility det endnu nemmere for aarhusianerne at køre grønt til flyet.
Vælger man elbilen frem for benzin- eller dieselbilen, kan man både spare CO2 og spare omkostningerne ved at eje en bil, når man i stedet lejer den. Mange bliver også bragt og hentet fra lufthavnen, men med muligheden for selv at køre en elbil og efterlade den i lufthavnen, kan antallet af dobbeltture nedsættes – og man slipper således for at lokke sin bror, mor eller farfar ud på vejene en tidlig lørdag morgen for at nå flyet.
Vær din egen taxachauffør
Vi vil gerne gøre det nemt at komme afsted til tiden – og ikke mindst nå flyet. Derfor tilbyder vi at levere en elbil til din hjemmeadresse, som står klar til dig ca. 20 minutter før dit ønskede leveringstidspunkt, lidt ligesom at bestille en taxa. Du kører blot selv bilen – ja, er din egen taxachauffør. Det eneste du skal koncentrere dig om er at finde feriehumøret frem, sætte en god playliste på og køre afsted.
Skal du f.eks. være i lufthavnen kl. 8 en mandag, skal du blot forudbestille bilen senest 12 timer i forvejen. Du vælger leveringstidspunkt og -adresse under bestillingen og fortæller, hvor langt du skal køre, så bilen leveres med nok strøm til din tur.
Du kan nemt bestille en bil til levering i appen under “Levering af bil”. Læs mere om levering af bil her.