Gør mobilitet og den grønne omstilling til din levevej
GreenMobility driver en app-baseret delebilsordning i København og Aarhus. Vi er altid på udkig efter nye talenter, der vil være en del af holdet 🙌
Ledige stillinger
Social Media-praktikant! 🎥🌿
🚗 Bliv Social Media praktikant hos GreenMobility! 🌿
Er du ekspert i sociale medier og har talent for at skabe engagerende indhold? Og er du klar til at drive den grønne omstilling fremad og samtidig udvikle dine færdigheder i et sjovt og dynamisk miljø?
GreenMobility leder efter en Social Media praktikant, der kan hjælpe os med at vokse på sociale medier.
Hvis du kan lide både at være foran og bag kameraet, brainstorme kreative kampagner og arbejde med SoMe strategier, der skaber engagement hos vores mange brugere, vil vi meget gerne høre fra dig!
Hvem er vi?
Hos GreenMobility gør vi bytransport nemt, grønt og tilgængeligt med vores flåde af over 1400 elbiler. Vores mission er enkel: at tilbyde en bæredygtig mobilitetsløsning og gøre det sjovt at vælge grønnere transport.
Dine arbejdsopgaver:
✨ At skabe indhold der fanger opmærksomheden på vores sociale medier, som Facebook, Instagram og TikTok.
✨ At være ansigtet udadtil for GreenMobility i nogle opslag/videoer og den kreative hjerne bag i andre.
✨ At formidle på en kreativ og engagerende måde, hvorfor man bør leje en GreenMobility elbil og de mange usecases.
✨ At udvikle en Social Media plan, der stemmer overens med vores contentplan, kommunikationsstrategier og mål.
✨ At analysere performance data og lave SoMe rapporter for at evaluere succes og optimere strategier.
✨ At samarbejde med vores marketingteam om SoMe kampagner
✨ At dykke ned i området inden for grøn delemobilitet og dele vores gode historie med omverdenen.
Vi leder efter dig, der:
✔️ er kreativ og taler flydende SoMe.
✔️ er selvstændig, tager initiativ på egen hånd og er komfortabel foran kameraet og dygtig til at instruere bagved.
✔️ har et gyldigt kørekort – i løbet af arbejdstiden kommer du til at køre i vores elbiler. 🚘
️✔️ har et hav af gode idéer til den næste fede video/reel/tiktok, du vil skabe.
✔️ har erfaring med sociale medier – en forståelse af algoritmernes indre mekanismer er et stort plus.
✔️ taler flydende dansk og professionelt engelsk.
✔️ er under uddannelse eller skal i virksomhedspraktik – ideelt set kan praktikken være et projekt under dit studie – men det er ikke et krav.
✔️ kan være tilgængelig ca. 30 timer om ugen – men vi er fleksible, hvis det er nødvendigt.
Hvad får du ud af det?
🌍 Du bliver en del af et sjovt team i en dynamisk virksomhed, der skaber grønnere byer.
🍴 Du får lækker frokost hver dag.
🎉 Du kommer til at arbejde i hjertet af København, inklusive fede fredagbarer og teamudflugter.
💡 Du får praktisk SoMe erfaring og mulighed for at opbygge din portefølje med håndgribelige, virkelige kampagner og resultater.
Det praktiske:
Opstart er hurtigst muligt eller i februar/marts. Praktikken er ulønnet, men det du får er priceless: praktisk erfaring, nye færdigheder og mulighed for at arbejde med professionelle, der brænder for at revolutionere delemobilitet.
Klar til at blive en del af holdet?
Send dit CV og en kort ansøgning, hvor du fortæller, hvorfor du er den perfekte kandidat til marketing@greenmobility.com.
Hvis du inkluderer eksempler på dit social media arbejde eller en kort, sjov video, hvor du præsenterer dig selv, er det et plus.
Vi glæder os til at høre fra dig! 🌱
Dedikeret team
Hos GreenMobility møder du dedikerede mennesker med elektriske superkræfter, der gør en forskel.
Brugerne først
Vi hjælper over 200.000 brugere med at komme nemt og bæredygtigt fra A til B i København og Aarhus.
En grønnere fremtid
Vi gør delebiler tilgængelige for alle og gør en positiv forskel for bymiljøet.
Vil du med på rejsen?
Har du lyst til at arbejde i en innovativ virksomhed med fart på? Hos GreenMobility arbejder vi hver dag for at mindske trængsel, forurening og støj i flere europæiske byer ved at tilbyde en attraktiv mobilitetsservice, der gør transport nemt, bekvemt og billigt for vores brugere.
Vi arbejder med deleøkonomi, bæredygtighed og urbanisering. Vores ambition er at gøre en forskel for den nuværende og de kommende generationer ved at være blandt Europas førende udbydere på markedet for bybiler. Vores mål er at blive det første profitable el-delebilsselskab i Europa, hvilket ikke kun vil være en kæmpe bedrift for GreenMobility, men også for bæredygtig bildeling globalt.
Siden 2016 har man kunne finde vores elbiler rundt omkring i gaderne i København. I dag har vi over 1000 elbiler i København og Aarhus, som vores brugere har adgang til gennem vores app. En del af teamet arbejder dagligt rundt omkring i byen og sørger for, at bilerne altid er klar til vores brugere. Resten af teamet holder til på kontoret i København K, hvor vi i de forskellige afdelinger arbejder for at nå vores fælles mål.
Vi er iværksættere i ånden, og hverdagen hos os er dynamisk. Masser af ansvar, sjov og kolleger, der støtter hinanden med råd og feedback på tværs af afdelinger præger vores hverdag. Vi glæder os hver dag til at gøre en forskel sammen!


